Uderummet er den nye trend
Vi opholder os gerne ude, så snart foråret bryder frem. Har I netop istandsat en ældre villa og ønsker at haverummet skal matche jeres hus? Bor i I et nybygger kvarter og ønsker haven inddelt i rum? Skal den eksisterende have startes op forfra med nye haverum? Er det vanskeligt at overskue hvor du skal starte og slutte? Er det nu havedrømmen skal omsættes til drømmehaven? Så er en overordnet haveplan noget for dig.
Godt redskab
Med en overordnet haveplan i hånden, får du et godt redskab, til at kickstarte din nye have. Under et inspirationsbesøg vil jeg hjælpe jer med at finde form og facon på jeres nye uderum. Som havedesigner går jeg meget op i at haven skal passe præcis til jer, derfor er det også vigtigt, at I selv har gjort jer tanker om hvilke drømme, I har for jeres kommende haverum forud for mødet.
Haveplanen tager 100 % udgangspunkt i jeres ønsker, og er mit bud på den ideelle løsning ud fra jeres drømme og ønsker.
Sådan foregår processen:
En overordnet haveplan starter med et indledende inspirationsbesøg.
Her vil vi gå rundt i haven og gennemgå jeres behov og ønsker for stier, bede, drivhus, terrassebelægning og pergolaer.
Vi vil også drøfte jeres havestil og hvilke stemninger I ønsker at få frem i haven – skal det være romantisk, vildt eller med klassiske linjer?
– Under besøget tager jeg billeder af dit hus og have, til brug når jeg skal designe din nye have.
Efter besøget laver jeg et designforslag, som jeg sender til dig på mail. Her vil du have mulighed for at lave ændringer, hvis I er kommet på nye ideer, eller ønsker elementer flyttet til andet sted i haven. Der udarbejdes et designforslag. Ønsker I flere designforslag kan dette aftales mod betaling.
Når I har godkendt designforslag, laver jeg jeres nye haveplan.
Hvad følger med i en overordnet haveplan:
- Inspirationsbesøg – Vi mødes i din have og gennemgår dine ønsker, behov og drømme. Vi taler om stemning, funktioner, rum, beplantning og helhedsudtryk.
- På baggrund af vores samtale udarbejder jeg et designforslag, som sendes til dig på mail til godkendelse, inden den endelige haveplan tegnes.
- Når designet er godkendt, udarbejdes en målfast haveplan, som viser havens struktur, opdeling og overordnede dispositioner.
- Du modtager beskrivelser, der forklarer planens opbygning og de vigtigste principper, så du eller en anlægsgartner kan arbejde videre med haven.
- Navngivne og illustrerede plantelister – Plantelister med forslag til træer og buske, der understøtter havens udtryk og struktur.
Vi vil efterfølgende gennemgå haveplanen over FaceTime, Teams eller telefon.
Der kan naturligvis tilkøbes detaljerede plantelister og bed-design efter behov.
Haveplan pris:
En haveplan starter ved 15.500 kr. ved haver op til 800 kvm. Er haven større kommer der et tillæg. Har du ønsker om, at haven skal indeholde mange bede og haverum, og næsten ingen græs, koster det tilsvarende mere, da der så er mere tidsforbrug i planlægningen af haven. Er det kun et mindre udsnit af haven der skal ændres, koster det tilsvarende mindre.
For at få et konkret tilbud på netop jeres haveprojekt, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig.
Hvis du bor mere end 10 km væk, vil der komme et tillæg på 5,00 kr. pr kørt antal kilometer.
Besøg på Sjælland afregnes efter et individuelt kørselstillæg. Jeg vil forsøge at få flere opgaver på, således kørsels udgifter holdes nede for kunden.
Haveplan bliver lavet ud fra jeres egne opmålinger af haven.
